En lille RAM-ordbog
Hukommelsen ~RAM'en) er PC'ens primære arbejdsplads. Den arbejder nært sammen med
CPU'en (processoren) om at opbevare data og programmer samt bearbejdet
information, som direkte og nu-og-her kan gøres tilgængelig for CPU eller andre
systemenheder. RAM'en er således vital i en PC, da den udgør bindeleddet mellem CPU og pro-
grammer. Det er også mængden af RAM, der afgør både størrelsen og antallet af programmer,
som kan afvikles samtidig (multi-tasking), og som samtidig giver de stadig kraftigere processorer
de fornødne muligheder for "at spille med musklerne".
Der findes i dag en lang række forskeUige typer RAM, og hver især har de sine faciliteter og for-
dele. Desværre gør det store udbud af RAM-typer det svært at skelne dem fra hinanden. Følgende
lille ordbog fortæller nærmere om de enkelte typer - du kan bruge den til at friske din egen huk-
ommelse op, hvis der bliver behov for det.
RAM (Random Access Memory)
RAM er, hvad man kalder for flygtig hukommelse. Det betyder, at PC'en skal være tændt for at
bibeholde informationerne - når PC'en slukkes er alle data i RAM'en væk. Kontrasten hertil er
disketter, harddiske, tapes og CD-ROM'er, der alle kan bibeholde data/informationer, uden at
PC'en er tændt. RAM kan opdeles i to typer: DRAM og SRAM.
DRAM (Dynamisk RAM)
DRAM er den mest almindelige form for PC-hukommelse. At denne type kaldes for "dynamisk"
RAM skyldes, at den skal have tilført strøm (genopfriskes) hundredevis af gange hvert sekund for
at kunne bibeholde data i sine hukommelsesceller. Det skyldes, at de enkelte hukommelsesceller
hver især er opbygget omkring en lille kondensator, der lagrer elektrisk energi. Kondensatorerne
fungerer i princippet som meget små batterier, der "går døde", hvis de ikke b]iver genopladet.
DRAM foretrækkes som den primære arbejdshukommelse i en PC, da den fylder mindre og er
billig.
SRAM (Statisk RAM)
SRAM er ca. 5 gange hurtigere, dobbelt så dyrt og fylder dobbelt så meget som DRAM. Til
gengæld skal der ikke konstant genopfriskes - selv om der stadig er tale om flygtig hukommelse.
Grundet den højere hastighed anvendes SRAM derfor primært som cache-RAM.
Cache-RAM
En cache er en form for højhastigheds mellemlager, som sørger for at formidle ofte anvendte
data og programinstruktioner mellem CPU og den primære arbejdshukommelse. Når CPU'en har
behov for data, checker den først i cache-RAM - derefter i den langsommere primære hukom~
melse. Cache-RAM er med andre ord med til at eleminere flaskehals-problemet omkring hu-
kommelse.
FPM (Fast Page Mode) DRAM
De fleste moderne PC'ere anvender FPM DRAM. Det er nemlig en videreudvikling af den
gængse DRAM, som typisk giver hurtigere adgang til data. Der er dog begræns-ninger, hvilket
har
ført til udviklingen af nyere typer hukommelse.
EDO (Extended Data Out) DRAM
EDO DRAM, der ofte blot kaldes for EDO-RAM, minder meget om FPM DRAM - blot med
modifikationer, der gør datatilgang endnu hurtigere. Da EDO DRAM er særdeles nemt at lave,
har det opnået meget stor popularitet inden for meget kort tid. Fordelene ved EDO DRAM op-
nåes kun, hvis PC'en er designet til at drage nytte af denne type hukommelse. I udenlandske tid-
sskrifter ser man af og til EDO DRAM benævnt som Hyper Page Mode DRAM.
Side 1
BEDO (Burst EDO) DRAM
Burst EDO er en videreudvikling af den normale EDO DRAM, som giver mulighed for at en hel
serie af data overføres fra hukommelsen på en gang med en enkelt kommando. Denne type
DRAM er udviklet efter devicen om, at næste portion data, CPU'en har behov for, oftest følger
lige i halen på forrige portion (hvilket for det meste er tilfældet). Det gør det til en meget hurtig
form for hukommelse.
SDRAM (Synkron DRAM)
SDRAM blev udviklet meget kort tid efter EDO DRAM. Her er tale om en form for hukom-
melse som er langt mere innovativ i sin opbygning. Den kan nemlig synkronisere sig med sys-
tembussens clock-hastighed, så RAM'en altid er synkroniseret med CPU'ens "hjerteslag". Det
betyder kortere ventetider på informationer og en mere effektiv indhentning af data. Det kræver,
at PC'en understøtter SDRAM, hvilket kun endnu de nyeste gør. SDRAM forventes dog inden
længe at erstatte EDO DRAM i højtydende PC-systemer.
SGRAM (Synkron Grafik RAM)
SGRAM kan betegnes som en udvidelse af SDRAM, der inkluderer grafik-specifikke læse/skrive
opgaver. SGRAM tillader nemlig data at b]ive behandlet i blokke, i stedet for som individuelle
data. Det reducerer antallet af læse/skrive operationer, hukommelsen skal tage sig af. Det gør
grafik-controlleren langt mere effektiv.
RDRAM (RambusTM DRAM)
En helt unik nyudvikling fra amerikanske Rambus Inc. RDRAM er ekstremt hurtig, men kræver
ændringer i memory-controlleren og system/hukommelses-interfacet. Til gen-gæld kan opnås op
til 10 gange sa hurtig dataoverførsel som med standard DRAM. Indtil videre anvendes RDRAM
primært i spil-konsoller og til PC-grafikkort.
VRAM (Video RAM)
For at undgå "flimmer" skal skærmhukommelse Iynhurtigt kunne opdatere skærmen (min. 75 ga-
nge pr. sekund). Samtidig skal skærmhukommelsen reagere omgående på kommandoer fra CPU
eller grafikkort for at kunne ændre billedet på skærmen. En særdeles specialiseret og dedikeret
form for RAM, som gør brug af breddere adresse-bus.
WRAM (Windows RAM)
WRAM minder om VRAM og anvendes ligeledes i grafik-krævende systemer. Forskellen er, at
adresse-bussen er mindre og, at den understøtter EDO DRAM faciliteter.
SIMM- og DIMM-moduler
CPU'en i en PC behandler data i mængder af 8 bit - normalt kaldt for en byte. Da størrelsen byte
er en basal enhed i databehandling, opgives en processors evne til at behandle data ved det
maskimale antal bit, den kan håndtere på en gang. De nyeste og kraftigste Pentium CPU'er kan
pt. håndtere 64 bit (8 byte) ad gangen.
Kommunikationen mellem CPU og hukommelse kaldes for en "bus-cycle". Antallet af bit, proc-
essoren kan overføre i en enkelt bus-cycle, påvirker derfor ikke blot PC'ens ydeevne, men
bestemmer også hvilken type hukommelse, PC'en kræver. Flertallet af moderne PC'er anvender
enten SIMM- eller DIMM-moduler.
Et 72-bens SIMM-modul har 32-bits databredde. Det betyder, at der skal anvendes to 72-bens
SIMM-moduler for at kunne levere 64 bit ad gangen. I modsætning hertil har et 1 68-bens
DIMM-modul 64-bits databredde. Derfor kræves kun et enkelt modul for at levere de 64 bit som
f.eks. en Pentium pro-cessor kræver. 168-bens DIMM-moduler blev da også udviklet for at
kunne leve op til de stadigt stigende hukommelseskrav fra forbrugerne. DIMM-modulerne
bruges til stationære PC'ere. SO-DIMM (Small Outline DIMM) yder det samme som DIMM,
men fylder mindre rent fysisk og er således udviklet specielt til bærbare computere.
DDR RAM (Double Data Rate Synchronous DRAM)
DDR SDRAM bygger på den samme teknologi og arkitektur som det regulerer SDRAM. Forskellen
er den dobbelte overførselshastighed, hvor DDR SDRAM, ligesom ved RDRAM, kan overføre både
ved stigende og faldende klokfrekvens, og derved overføre to bits data til systembusen fra
rammens I/O buffer per klokfrekvens, og derved den dobbelte overførsel i forhold til ordinær
SDRAM, der kun kan overføre en bit per klokfrekvens. På den måde vil et SDRAM modul på
100MHz nu kunne yde 200Mhz. DRAM bruger DIMM slot med 184 pin med 1 hak. Rammen arbejder
med 64 bit
Hvis man har en bundkort der kan køre DUAL Ram, kan man købe ram par vis. Så skrives der samtidig på
begge ram moduler og det øger hastigheden en del.
Rammen fungere ens og har kun hastiheden til forskel. Man vil i mange tilfælde kunne bruge rammen
bare hastigheden på rammen er højre en BUS hastigheden på CPU'en.
PC1600 DDR DIMM 200MHz
PC2100 DDR DIMM 266MHz (DDR266)
PC2700 DDR DIMM 333MHz (DDR333) (2,7GB/s - Dual 5,4GB/s)
PC3200 DDR DIMM 400MHz (DDR400) (3,2GB/s - Dual 6,4GB/s)
PC3500 DDR DIMM 433MHz (DDR433)
PC3600 DDR DIMM 450MHz (DDR450)
PC3700 DDR DIMM 466MHz (DDR466)
PC4000 DDR DIMM 500MHz (DDR500)
PC4200 DDR DIMM 533MHz (DDR533) (4,2GB/s - Dual 8,4GB/s)
PC4300 DDR DIMM 533MHz (DDR533)
PC4400 DDR DIMM 550MHz (DDR550)
RAMBUS
Rambus In-line Memory Modules (RIMM):
RIMM ligner DIMM til forveksling, dog værende en anelse tykkere. Den hurtigere overførselshastighed
(se senere) medføre en højere varmeudvikling, og derfor er et RIMM modul dækket af et aluminiumdæksel,
en såkaldt heat spreader, for beskyttelse mod overophedning.
PC800 RD800 Rambus 184-pin 800MHz
PC1066 RD1066 Rambus 184-pin 1066MHz
RD1066/xxxLD Rambus 232-pin 1066MHz
Side 2
Pas på falsk paritet
På de fleste SIMM-moduler er der 9 DRAM-kredse. De første 8 kredse sørger for at levere den
byte (8 bit), PC'ens processor kræver. Den niende kreds - paritets-kredsen - bruges til at fange
eventuelle fejl og gøre opmærksom på dem. Sådan er det i hvert fald i en ideel verden.
Vi lever bare ikke i en ideel verden - desværre. Derfor gør nogle producenter brug af en såkaldt
falsk paritets-kreds for at spare på udgifterne. Den falske paritets-kreds har nemlig kun et formål:
At melde alt OK, så data altid bliver accepteret - også selv om, der er tale om fejlbehæftede data.
Altså ikke en særlig heldig situation.
Hvorfor så bruge falske paritets-kredse. Ganske enkelt for enten at kunne sælge sine RAM-
moduler billigere eller for at tjene flere penge. Ved at gøre brug af falske paritets-kredse kan en
producent nemlig lave 11% flere RAM-moduler med det samme antal DRAM-kredse.
Arbejder man seriøst med sin PC, er der god grund til at advare mod RAM-moduler med falsk
paritet. De giver nemlig ingen sikkerhed mod datafejl. Derfor bør RAM-moduler med falsk
paritet da også være totalt bandlyst på vigtige maskiner som f.eks. servere.
Specielt kritisk kan det være at anvende RAM-moduler med falsk paritet i en PC, der direkte for-
venter at finde paritets-informationerne. Den vil nemlig viderebehandle data på trods af fejl, hvil-
ket kan medføre en lang række problemer: Forkerte beregninger, fejlbehæftede eller ødelagte data
og - i værste fald - en ødelagt harddisk.
Derfor: Undgå RAM-moduler med falsk paritet.
Derfor falder RAM-priserne
Inden for de seneste 3 år har der været en stadig større efterspørgsel efter mere hukommelse i
PC'ere - bl.a. på grund af den stadig stigende interesse for PC'ere og fremkomsten af mere huk-
ommelseskrævende styresystemer og programmer. Langt større end produktionen på verdensplan
har været gearet til. Derfor har RAM-priserne - i modsætning til priserne på flertallet af de øvrige
PC-komponenter - været støt stigende. Flere faktorer har dog været medvirkende til, at RAM-
priserne for tiden falder kraftigt.
I 4. kvartal af 1995 var der adskiDige PC-producenter, som helt fejlberegnede efterspørgslen af
PC'ere. Det betød et overskud af PC'ere og vigtige komponenter som f.eks. RAM-moduler.
Flere
af disse producenter har derfor valgt at slippe af med sine overskudslagre ved at sælge ud på det
åbne marked.
Det fik priserne på verdensmarkedet til at styrtdykke til deres nuværende lave leje.
Ligeledes har teknologiskift været medvirkende til, at der er et stort overskud af FPM (Fast Page
Mode) DRAM. De førende producenter er således i gang med at omlægge produktionen til at
gøre brug af EDO i stedet for FPM DRAM i sine højtydende Pentium-PC'er. Mens denne om-
lægning er i gang vil der være overskud af FPM DRAM, mens der til gengæld vil være for få
EDO og SDRAM kredse på markedet.
Husk, at du også altid er veLkommen til at kontakte SystemForums ProduktCenter på tlf. 44 77
01 00 for en uforpligtende drøftelse af dit konkrete RAM-behov.
Side 3
